Her lige blot en servicemeddelelse. På Socialsquare har vi oprettet en wiki-side med ambitionen om at skabe overblik over det danske social media-marked. Vi taler godt nok om “Social Business” i overskriften for at antyde, at det drejer sig om business — og ikke medier.
Hvis du har, så er du i målgruppen for et nyt site, som vi på Socialsquare har hjulpet Forbrugerstyrelsen med at sætte i søen. Sitet hedder “Forældre til online-børn” og er et community for forældre til børn på nettet, hvor man kan dele viden og erfaringer om, hvordan man som forælder hjælper sine børn med at navigere i den komplekse online-verden.
Jeg håber, du har lyst til at registrere dig som beta-bruger på www.forbrug.dk/onlineboern og prøve sitet af. Det fungerer bedst, hvis du bidrager seriøst og altså ikke lægger “test test test”-agtigt indhold ind.
Vi er meget interesserede i at høre al feedback. På forsiden finder du et link til en temaside hvor du kan skrive forslag og kommentarer. Har du spørgsmål eller problemer, er du også meget velkommen til at tage fat i mig, også.
Når jeg efterhånden kun får twittet, og kun sjældent blogget, er en præsentation fra et foredrag altid en god anledning til at få pushet noget her på bloggen.
Så her er en præsentation fra mit foredrag på IntraTeams temadag om wikis 1. oktober 2008. Nej, den fortæller dig ikke hvilken wiki, du skal vælge, men den sætter forhåbentlig nogle tanker i gang, der gør det nemmere for dig at vælge 
Her er et par links til artikler, der er gode at læse, *før* du går i gang med Wikipedia på vegne af din virksomhed:
Denne artikel i Computerworld er en perfekt bekræftelse af, hvad jeg for tiden fortæller kunder, når vi taler om Facebook (og andre sociale netværkstjenester): Uanset om de har en virksomhedsstrategi eller ej, så ER de allerede på Facebook. Medarbejderne er der, og kunderne er der. Måske er investorerne der også, men det er lidt mere tvivlsomt 
Jeg har et par gange under oplæg for eller samtaler med kunder hevet en browser frem, og søgt efter deres virksomhed på Facebook, og hver eneste gang er kunden blevet forbløffet over at finde sin egen virksomhed på nettet — typisk oprettet af en entusiastisk sjæl laaaaaangt nede i organisationshierarkiet. Kommunikationschefer hader den slags.
I går var jeg i Vejle for at tale om social software, sociale medier og sociale netværk for Danmarks IT-Vejlederforening og Danmarks Skolebibliotekarer. Jeg talte om social software og sociale medier og fokuserede lidt på, det forskel der er i opfattelsen af nettet for os gamle og de unge/børnene, hvor vi er opdragede med, at nettet er et stort opslagsværk, mens ungerne grundlæggende ser det som et supersocialt medium.
Nåmen, her er præsentationen…
Min fine ven Thomas rettede min opmærksomhed mod denne korte pointe på Mashable: Dagene er talte for eksperter i Social Media (oh, gys!).
Well, faktisk er det en afstemning, om læserne af Mashable *tror* at det er sandt, og eftersom omkring 100% af alle læserne på den blog netop er social media-eksperter, er det meget godt gået, at 51% i øjeblikket er enige i det udsagn.
Jeg er enig i, at die-hard, snæver ekspertise i Social Media meget hurtigt bliver meningsløs. Den viden er ved at blive et standardkrav for folk, der arbejder med kommunikation i det hele taget. Akkurat som isoleret viden om web er meningsløs uden generel viden om kommunikation.
(Tak til Thomas for tip)
Hvis ja, så se den nyåbnede, brugerdrevne guide til ting, man kan lave med sine børn i København — børn i byen. Jeg har oprettet en profil og leget lidt rundt med sitet, og jeg er lidt imponeret over, hvor lækker brugsoplevelsen er. Ud over, at det naturligvis er et interessant sted, når man selv har børn.
Sitet er blandt andre lavet af coach og software mastermind Lars Pind.
Der er et interessant udsagn i Computerworld i dag. Anledningen er, at Hanne Brandt fra home er udråbt som samlet vinder af konkurrencen Webchamp 2008. Herpå kritiseres home af Peter Friis fra Google for ikke at inddrage brugere på websitet.
Hanne Brandt fra Home replicerede senere, at selskabet overvejer en lang række tiltag på området.
Hidtil er de dog blevet stillet i bero, fordi Home frygter, at brugerinddragelsen vil skade mæglerkædens forretning mere end den gavner.
Alt for mange mennesker har ganske enkelt et horn i siden på ejendomsmæglere til, at Home tør give brugeren fuldstændig frie tøjler på deres netsted.
Jeg tror, Hanne Brandts indstilling er et eksempel på en meget udbredt frygt for brugerne, som deles af mange virksomheder og organisationer, der overvejer sociale medier. Men er der rationel grund til denne frygt? Her er en række grunde til, at frygten er helt uden grund
Jeg synes, der er to konklusioner:
Utilfredse kunder tilstrækkelig grund til ikke at åbne for brugerinvolvering
Utilfredshed udtrykkes uanset, og mange virksomheder kan endda vinde stort ved at håndtere utilfredshed ved at gøre sig åben og lydhør overfor den.
I fremtiden (det vil sige: lige om lidt) er din virksomheds site slet ikke så interessant, som du selv tror
Der findes masser af tjenester, der remixer og videre distribuere andre sites indhold. Jeg selv læser ikke nyheder på avisers sites. Det gør jeg enten som feeds eller på herald.dk. De sites, der har godt og relevant indhold — men dårlig funktionalitet og lav brugerinddragelse — vil blive gjort tilgængelige gennem andre tjenester, der giver den funktionalitet, som brugerne efterspørgere. Sitet Boliga er et eksempel på, hvordan et andet site opstår, fordi ejendomsmægleres sites ikke har været gode nok til at give information om prisudvikling og kun viser den aktuelle pris. Brugerne er interesserede i at blive involverede. Kan de ikke det, går de andre steder hen.
Nogen gange synes jeg det er svært at forklare andre, hvorfor de skal dele ud af viden. En typisk kommentar til en opfordring til at blogge eller skrive en wiki er, at det tager for meget tid at dele ud. Blogge? Det har jeg ikke tid til…
Kan man se på det på en anden måde?
Hvis man i stedet kigger på værdien af at smide tid efter at dele viden, får man hurtigt en anden opfattelse. Det er min egen oplevelse, at jo mere jeg deler, desto mere modtager jeg. For eksempel har jeg gjort det til et princip at publicere de præsentationer, jeg laver, når jeg er ude at holde foredrag. Det betyder, at jeg får en masse henvendelser fra folk, der er interesserede i at booke mig til at holde nye foredrag. Jeg deler viden om, hvor jeg befinder mig, hvilket i praksis gjorde, at jeg nu er partner i Wemind, fordi Jacob spurgte, om vi ikke skulle tage en kop kaffe sammen, da han kunne se, at vi sad fysisk tæt på hinanden en dag. Jeg har aldrig udvidet min musikalske horisont så meget som fra den dag, jeg begyndte at dele information om, hvad jeg hører.
Min pointe er kort: Jo mere man deler, desto mere modtager man.
