Posted: September 6th, 2010 | Author: Andreas Johannsen | Filed under: Meta | 4 Comments »
Bare lige en servicebesked.
Denne blog har et åbent kommentarfelt på alle postings, og jeg sætter altid pris på kommentarer. Som udgangspunkt vil jeg gerne vide, hvem jeg diskuterer med (jeg giver jo også mig tilkende her). Derfor bliver du bedt om at udfylde navn, mailadresse og URL, når du skriver en kommentar. Der kan være gode grunde til, at du ikke ønsker at blive genkendt af andre, når du lægger en kommentar her, og derfor kan du også skrive en kommentar uden URL og med dit fornavn alene. Til gengæld insisterer jeg på, at du angiver en rigtig mailadresse. Den bliver ikke vist overfor andre, og det er kun mig, der ser den.
Der er masser af anonyme krystere, som kaster med mudder over på nationen.dk. Men her tæller holdninger kun, hvis der er mennesker bag.
Posted: September 8th, 2008 | Author: Andreas Johannsen | Filed under: Meta | Tags: "social square", socialsquare | 11 Comments »
Socialsquare er flyttet fra Baggesensgade til Vesterbrogade 67 (indgang i Westend). Sådan ser der ud denne morgen fra den stol, hvor jeg sidder.
Posted: May 19th, 2008 | Author: Andreas Johannsen | Filed under: Meta | Tags: socialsquare | 9 Comments »

Jeg er netop flyttet ind hos Social Square i Baggesensgade, og vi skal fremover skabe små og store revolutioner sammen. Jeg har altid haft kæmpe respekt for folkene bag Social Square, så det glæder mig vildt at komme til at være en del af den organisation. I første omgang beholder jeg mit eget firma, men vi stræber efter at komme endnu tættere på hinanden.
Kom ind og sig hej. Det er en udfordring at finde i øjeblikket, og jeg gik selv to etager galt, men mon ikke vi også får styr på den slags
Posted: January 15th, 2007 | Author: Andreas Johannsen | Filed under: Meta | 8 Comments »
Jeg har brug for en revisor, men de tre som jeg har fået anbefalet, har stop for kundetilgang, fordi de har for meget at lave. Kan du anbefale en?
Der er åbenbart lige så travlt i den branche som blandt IT-folk…
Posted: December 6th, 2006 | Author: Andreas Johannsen | Filed under: Meta | No Comments »
Her begynder mit firma nummer 2. Efter 9,5 år på Synkron har jeg nu forladt skuden og begynder for mig selv med rådgivning om webkommunikation.
Mit udgangspunkt er, at mange webprojekter går galt, fordi den indledende analyse er for ringe – eller mangler helt. Mange leverandører af webløsninger kommer med svar, uden at de rigtige spørgsmål er stillet. Og det allervigtigste spørgsmål stilles alt for sjældent: Hvordan hænger vores webløsning sammen med vores forretning.
I min tid på Synkron har jeg set i hundredevis af kravspecifikationer fra kunder og webleverandører, og jeg ved, at det kan gøres bedre. Jeg ved også, at mange virksomheder, offentlige myndigheder og organisationer har meget store potentialer at realisere ved at begynde at bruge sociale medier som weblogs, podcasts og wikis. Ikke ved at springe på en hypebølge men som underliggende teknologi for en anden måde at opfatte sin egen organisation i samspil med sine omgivelser på.
Så er det bare at komme igang.