Jeppe Søe fra WideVision er glad. Hans virksomhed har brugt 2 år på at udvikle et “omfattende og revolutionerende CMS system til Internettet” (hjæææælp). Men som Niels Hartvig — den retmæssige ophavsmand bag det system, som WideVision har planket — siger, så er det lang tid at bruge på at skifte et logo ud.

På de to år har WideVision ikke engang kunne finde ud af at skjule i koden, at “deres” content management system er planket (kig i koden bag http://www.widevision.dk/webnow/ og led efter “umbraco”).

WideVision skriver på deres site (hvor individuelle sider desværre ikke vises med unik adresse):

“Vi mener man får en bedre hjemmeside, hvis man bruger penge på design, tekst eller video – frem for et dyrt system. Derfor sælger vi WebNow billigt, selvom det faktisk kan det samme som systemer til 100.000”,

Faktisk kan WideVisions kunder slippe endnu billigere. De kan nemlig få systemet helt gratis, da det er open source. Hvis WideVisions kunder var klar over, at de i virkeligheden betaler WideVision for et gratis system, kunne de være, at de kunne overleve at se på det originale logo i systemet i stedet for WideVisions.

Det er slet og ret ringe forretningsmoral at tage software, som Niels Hartvig og andre gode folk har brugt mere end 2 år på at udvikle og lægge ud i open source og derpå sælge det som sin egen kommercielle software. Derudover er det formentlig overtrædelse af gældende jura på området, men det er jeg sikker på, at Niels Hartvig er ved at få undersøgt nu.

Ud over ringe moral vidner det om dårlig forretningsforståelse hos Jeppe Søe. Umbraco har over 25.000 installationer, har masser af udviklere i mange lande og er dermed nærmest et “brand” i CMS-verdenen. Hvorfor skulle kunder finde det mere attraktivt at købe et egetudviklet CMS hos et reklamebureau? Tiden løb fra dette i slutningen af 90′erne (det er ti år siden, hvis det også skulle knibe med matematikken). Jeppe Søe ville formentlig gøre en langt bedre forretning ved at levere umbraco i stedet.

Medarbejdere opretter deres egne blogs på eksterne, gratis tjenester, de deler deres bogmærker (og dermed deres research & development) med alle og enhver, de har en langt mere udtømmende kompetenceprofil liggende på Linkedin end på intranettet. Kunderne opretter brugergrupper og installerer wikis eller forum til at dele viden om firmaets produkter, og ofte samles der mere viden om produktet her end i noget system internt hos virksomheden. Så hvad er fremtiden for CMS, når meget af det allermest forretningskritiske indhold ligger i eksterne systemer uden for virksomhedens kontrol?

Til at begynde med skal virksomheder opgive illusionen om, at indhold er noget der kan styres med et “system”. De skal også opgive tanken om, at det er specielt ønskværdigt med denne styring. Den klassiske, centrale forvaltning af organisationens kommunikation og viden virker mere og mere som en utopi. Idéen om, at man kan indføre ét system til at håndtere indhold, er slået fejl.

Lad os se på, hvordan CMS bruges i dag. Næsten udelukkende til at konvertere materiale produceret med henblik på offline-brug til en online-brug. Pressemeddelelser, nyhedsbreve, produktbeskrivelser, virksomhedsprofil… Virksomheder bruger dyre CMS’er til at publicere indhold, der for 9/10 er statisk og lige så godt kunne være publiceret på nettet ved at blive konverteret til HTML direkte fra Word. Hvis du mener, at jeg overdriver, så slå op på en tilfældig virksomheds website kig på indholdet. Mange vil sikkert indvende, at CMS’et i det mindste gør det muligt at holde indholdet opdateret og aktuelt, fordi redaktøren let kan danne sig overblik over sitet og hurtigt opdatere, når der er brug for det. Virkeligheden tyder ikke på, at det rent faktisk er tilfældet.

Men hvad sker der hos de danske CMS-leverandører? Få udvikler software, der tillader brugerinddragelse — blogs, wikis, communities. Endnu færre leverandører bruger det selv i deres relation til markedet. Og de få, der gør det, skjuler det godt på deres “corporate” site.

Hvor henne udvikles CMS-produkter sammen med kunderne? Hvilke CMS-leverandører bruger “ideastorms“? Hvor kan brugerne hjælpe hinanden i support-wikis eller fora? Hvor møder brugerne dem, der udvikler produkterne eller stifterne af virksomehederne. Hvor er udvikler-teams’ blogs henne? Mastodonten Microsoft er lysår foran. Se på channel9.msdn.com eller blogs.msdn.com. Skal de små danske CMS-leverandører have en fremtid, må den ligge i at udnytte den relative lille størrelse til at operere agilt og innovativt og det må ske sammen med brugerne, der til hver en tid ved mere om produktet end leverandøren, fordi de rent faktisk bruger det intensivt.

Time Magazine udnævnte sidste år “You” til årets person i anerkendelse af brugeren som skaberen af indholdet på nettet. Danske CMS-leverandører sælger deres produkter med løftet om at kunne styre indhold bedre. Sikke en kontrast.

Danske CMS-leverandører lever højt på, at mange danske kunder foretrækker danske leverandører. Det, at udenlandske leverandører ikke har deres site på dansk, er i øjeblikket tilsyneladende en showstopper for at få succes på det danske marked. Men vil den situation fortsætte? Er der andre IT-områder, hvor kunderne foretrækker en leverandør i nabolaget? I takt med, at udenlandske CMS-leverandører og produkter modnes og standardiseresa på det globale marked, bør barriererne for at træde ind på det danske marked falde. Når man som kunde kan købe og betale en installation af et CMS direkte over nettet — akkurat som man i dag gør det med for eksempel 37signals projektstyringssystem Basecamp eller deres CRM-system Highrise — er det ikke længere vigtigt med en leverandør i nabolaget. Når det ikke længere er en fordel på det danske marked at være dansk, ser situationen for de lokale danske spillere anderledes ud. Hvad gør danske CMS-leverandører for at ruste sig til det?

Priser på software falder, gående mod nul. Da jeg begyndte forfra som selvstændig, kunne jeg købe de fleste af de programmer, jeg havde brug for, for et par hundrede kroner stykket. Nogle endda helt gratis. Microsofts Office-pakke er erstattet af Google Apps og Neooffice.

Eller tag mit økonomisystem e-conomic. Det koster 149,- pr. måned, mens min revisor koster langt mere. Der er kæmpe konkurrence på markedet for økonomisystemer, og de er i dag “commodity”, men en god revisor kan gøre en alvorlig forskel for mig. Udbyderen af mit økonomisystem har set, at markedet for denne type software er gået mod “commodity”, og har udviklet sit produkt i retning af dette: Hostet webapplikation, enkelt system med lille supportbehov og fuldt automatiseret sign-up og ibrugtagning. Hvorfor skulle det samme ikke ske inden for CMS? Er CMS mere forretningskritisk end økonomisystemer? Næppe. Jeg kan umiddelbart kun komme på 123hjemmeside, der bruger denne forretningsmodel. Mange danske CMS-leverandører kræver fysiske salgsmøder og ender med at tage eksorbitante summer for deres systemer — samtidig med at kunden bindes med en obligatorisk vedligeholdelsesaftale på for eksempel 20% af licensprisen årligt. Ofte for systemer, med funktionalitet som Open Source CMS’er.

Eller hvad med aviserne, de ældgamle medier på larvefødder, der i lang tid bare har stået med hænderne i lommen og set på udviklingen. De har i dag alle RSS-feeds, blogs og andre former for brugerinddragelse. Hvor mange CMS-leverandører har noget så basalt som RSS? Maksimalt en tredjedel?

Mens man kan prøve hovedparten af open source CMS på www.opensourcecms.com og lade brugere frit anmelde produkterne, hvor mange CMS-leverandører giver mulighed for at prøve? Skrive kommentarer? Jo, man kan bestille en demo fra leverandørens site, men det er det samme som at bede om at blive ringet op af en sælger uden den mindste tekniske viden. Hvorfor gør CMS-leverandører det, når kunderne foretrækker at snuse i fred og selv henvende sig, når man vil vide mere.

CMS-leverandørerne er organiseret meget traditionelt og arbejder derfor meget langsomt. Udviklere gemmes væk, sælgere i front. De virker optagede af at fremstå som etablerede og troværdige, og i de bestræbelser ender de hurtigt med at virke mere konservative end de rigtigt etablerede spillere som for eksempel IBM og Microsoft, der er strutter af innovation og brugerinddragelse i sammenligning. De danske leverandører er mere optagede af at profilere sig som værende de største, de førende, dem der tjener flest penge, dem med flest kunder og lignende. Der er ingen kamp om tronen som den mest innovative danske CMS-leverandør.

Nåmen, det blev et lidt længere indlæg, end jeg havde planlagt. Hvis jeg kunne have sagt det kort, så ville jeg have sagt: Der sker en rivende udvikling på markedet for systemer til webkommunikation, og danske CMS-leverandører sover i timen. Det er ikke for bare at skyde på leverandører som Tangora, Synkron, Sitecore, Dynamicweb, Siteworks, Ziteman, Webtop, Composite og alle de andre. Læs hellere mit indlæg som en række åbne spørgsmål.

Der vil sikkert hurtigt blive spekuleret i Computerworld, Børsen og Version2 i, hvad det betyder for branchen, men jeg tror, at det er meningsløst at sige noget meningsfuldt om. Ét er sikkert: Snakken om “konsolidering” vil blomstre voldsomt op igen.

Disclosure: Jeg havde aktier i Synkron.