* Achtung! Design er under reparation! *

Jobopslag: Udviklere søges til Redpitt

Posted: January 6th, 2008 | Author: | Filed under: Job | 6 Comments »

Mikkel deMib (m. fl.) leder efter to udviklere til udvikling af et nyt e-handelssystem under navnet Redpitt. Læs jobopslaget her.

Jeg ved en lille smule om projektet, fordi Mikkel har været så venlig at hive mig ind i en kreds af folk, der løbende sparrer med ham om dette projekt, og jeg glæder mig virkelig til at se det virkeliggjort.


Vis kunden det med video

Posted: December 19th, 2007 | Author: | Filed under: Kunder, Projektledelse | 5 Comments »

Hvad gør man, når en kunde spørger, hvordan man gør et eller andet konkret — for eksempel i et system, man har leveret?

Man optager det på sin skærm, lægger det på nettet og sender linket til kunden. Det tager kortere tid end at forklare det i tekst.

  1. Brug for eksempel IShowU til Mac til at optage med. Du kan eventuelt indtale instruktioner med mikrofon. Programmet koster $20, og med den lave dollarkurs svarer det til to dages frokostsandwich i byen.
  2. Læg derefter videostumpen op på blip.tv. Tjenesten er gratis, og playeren er bedre end YouTube. Desuden slipper du for problemer med forskellige videoformater og codex, der ikke fungerer på tværs af platforme. blip.tv afspiller via Flash.
  3. Send linket til kunden.

Se mit seneste “værk”. Samlet produktionstid: 5 min.


Hvorfor giver det mening at dele?

Posted: December 4th, 2007 | Author: | Filed under: Blogging, Social Media, Social Software | 1 Comment »

Nogen gange synes jeg det er svært at forklare andre, hvorfor de skal dele ud af viden. En typisk kommentar til en opfordring til at blogge eller skrive en wiki er, at det tager for meget tid at dele ud. Blogge? Det har jeg ikke tid til…

Kan man se på det på en anden måde?

Hvis man i stedet kigger på værdien af at smide tid efter at dele viden, får man hurtigt en anden opfattelse. Det er min egen oplevelse, at jo mere jeg deler, desto mere modtager jeg. For eksempel har jeg gjort det til et princip at publicere de præsentationer, jeg laver, når jeg er ude at holde foredrag. Det betyder, at jeg får en masse henvendelser fra folk, der er interesserede i at booke mig til at holde nye foredrag. Jeg deler viden om, hvor jeg befinder mig, hvilket i praksis gjorde, at jeg nu er partner i Wemind, fordi Jacob spurgte, om vi ikke skulle tage en kop kaffe sammen, da han kunne se, at vi sad fysisk tæt på hinanden en dag. Jeg har aldrig udvidet min musikalske horisont så meget som fra den dag, jeg begyndte at dele information om, hvad jeg hører.

Min pointe er kort: Jo mere man deler, desto mere modtager man.


Glem Web 2.0 — nu kommer Web 3.0!

Posted: November 28th, 2007 | Author: | Filed under: Web 2.0 | 2 Comments »

I hvert fald i følge Berlingske Nyhedsmagasin.

(hjæææælp)


Get your hands dirty with Social Software

Posted: November 9th, 2007 | Author: | Filed under: Præsentation, Social Media, Social Software, Web 2.0 | 3 Comments »

Sammen med Emme og Finnur afholdt jeg i går en session på cmf2007 om Social Software. Vores vinkel var at lade deltagerne selv få hænderne snavset til. Her er præsentationen og opgaverne.

Det var tankevækkende for deltagerne, der i en til to dage havde hørt com Content Management Systemer med licenspriser på 200k+ og mindst det samme i konsulentomkostninger, fordi de på 10 minutter og for 0 kr installerede et (ok, lille) CMS, skiftede templates, og udgav det første indhold. Det satte etableret CMS i et lidt andet lys.


Ny version af AOK er i luften nu

Posted: November 2nd, 2007 | Author: | Filed under: Kunder | No Comments »

AOK har lige trykket på knappen, så nu er en ny version af AOK på vej til din browser. Det kan tage lidt tid, før du kan se skiftet, men sitet ser sådan ud:

ny-aok.jpg

Jeg skriver mere om resultatet og processen senere (når vi har sovet ud), men kort fortalt er det en sammensmeltning af den klassiske, journalist-producerede byguide og den brugerdrevne ditto KBH360.

Connecta (aka Wemind og altså inklusive mig) har leveret løsningen til AOK. De dygtige folk på Propeople har kodet løsningen på Drupal. Detaljer senere. Sagde jeg det lige før?


Slides fra foredrag om wikis

Posted: September 14th, 2007 | Author: | Filed under: Foredrag, Intranet, Wiki | 4 Comments »

Jeg holdt foredrag om Web 2.0 og wikis for it-forum midtjylland i går. Sharing is caring, så her er præsentationen.

En interessant detalje: Jeg spurgte de ca 65 deltagere, hvor mange der havde et intranet, der fungerede. Én rakte hånden op.

En anden interessant detalje: Birgitte Mouritzen fra IBM fortalte, at de bruger Confluence som wiki-system til alle deres medarbejdere globalt. Det gør vi nu også i Connecta, men vi har heller ikke vores eget system. Nå, uanset er det jo positivt at man vælger det bedste system – uanset hvad man selv har i sin produktportefølje. Da jeg arbejdede på Synkron, havde vi lange interne slagsmål, om vi kunne bruge andet end vores egne produkter til intranet. Nogle af sælgerne insisterede på, at vi “tog egen medicin”, mens vi andre var mere optagede af at finde den rigtige medicin.


Eksperter anmelder partiers websites

Posted: September 10th, 2007 | Author: | Filed under: Politik, Social Media, Webkommunikation, Weblogs | 3 Comments »

DR citerer Urban for at skrive, at Mandag Morgen har sat et hold eksperter (heriblandt Lisbeth Klastrup, der selv skriver om det her) til at vurdere danske partiers websites.

En af hovedkonklusionerne er, at partierne ikke har fattet Internettets sociale dimension. Partierne taler for meget og lytter for lidt.

Det får mig til at tænke:

  • Konklusionen er desværre ingen overraskelse. De danske partier er lysår fra deres vælgere, når det kommer til kommunikation og relationer.
  • Til gengæld er det mig en overraskelse, at analysen (tilsynelandende) kun har set på partiernes websites. Selvom meget politisk kommunikation fra partier stadig går ud fra partiet, er mange politikere faktisk begyndt at have deres egen stemme. Hovedparten af de kommende folketingskandidater til det næste valg, vil have deres eget website — og mange af disse vil være weblogs. Så kan man diskutere deres evner som bloggere, men analysen overser altså et væsentligt eksempel på social brug af nettet til politisk kommunikation.
  • Mandag Morgens egen forståelse for Internettets sociale dimension? Eller blot som kommunikationsredskab. Der er i hvert fald nogle muligheder at tage fat på. Hvorfor skal jeg læse om analysen hos DR, der citerer Urban, der har læst en pressemeddelese fra Mandag Morgen, der ikke engang omtaler analysen på deres site?

E-handel er på programmet til efteråret

Posted: August 8th, 2007 | Author: | Filed under: Konferencer | 2 Comments »

Er du interesseret i e-handel, så byder efteråret (mindst) på to gode arrangementer om dette.

ITEK arrangerer en eBusiness-konference d. 18. september under temaet “Hvordan skaber investeringer i informations- og kommunikationsteknologi værdi i din virksomhed?”, og FDIH afholder en hel dags E-handelskonference d. 11. oktober.

At sætte krydser i kalenderen.


Social Software giver muligheder for virksomheder

Posted: August 6th, 2007 | Author: | Filed under: Foredrag, Social Media, Social Software, Web 2.0 | 3 Comments »

Tidligere i sommer var jeg inviteret til at holde et foredrag for en større dansk industri-koncern. Jeg fik 35 minutter til at fortælle om mulighederne ved Social Software og om, hvad jeg ville gøre, hvis jeg var dem. Her er hovedpointerne fra præsentationen.

Sig lige til, hvis du vil have den i stor PDF eller Keynote. Noget af teksten kan være lidt svær at læse.