
Jeppe Søe fra WideVision er glad. Hans virksomhed har brugt 2 år på at udvikle et “omfattende og revolutionerende CMS system til Internettet” (hjæææælp). Men som Niels Hartvig — den retmæssige ophavsmand bag det system, som WideVision har planket — siger, så er det lang tid at bruge på at skifte et logo ud.
På de to år har WideVision ikke engang kunne finde ud af at skjule i koden, at “deres” content management system er planket (kig i koden bag http://www.widevision.dk/webnow/ og led efter “umbraco”).
WideVision skriver på deres site (hvor individuelle sider desværre ikke vises med unik adresse):
“Vi mener man får en bedre hjemmeside, hvis man bruger penge på design, tekst eller video – frem for et dyrt system. Derfor sælger vi WebNow billigt, selvom det faktisk kan det samme som systemer til 100.000”,
Faktisk kan WideVisions kunder slippe endnu billigere. De kan nemlig få systemet helt gratis, da det er open source. Hvis WideVisions kunder var klar over, at de i virkeligheden betaler WideVision for et gratis system, kunne de være, at de kunne overleve at se på det originale logo i systemet i stedet for WideVisions.
Det er slet og ret ringe forretningsmoral at tage software, som Niels Hartvig og andre gode folk har brugt mere end 2 år på at udvikle og lægge ud i open source og derpå sælge det som sin egen kommercielle software. Derudover er det formentlig overtrædelse af gældende jura på området, men det er jeg sikker på, at Niels Hartvig er ved at få undersøgt nu.
Ud over ringe moral vidner det om dårlig forretningsforståelse hos Jeppe Søe. Umbraco har over 25.000 installationer, har masser af udviklere i mange lande og er dermed nærmest et “brand” i CMS-verdenen. Hvorfor skulle kunder finde det mere attraktivt at købe et egetudviklet CMS hos et reklamebureau? Tiden løb fra dette i slutningen af 90′erne (det er ti år siden, hvis det også skulle knibe med matematikken). Jeppe Søe ville formentlig gøre en langt bedre forretning ved at levere umbraco i stedet.
Det er virkelig sølle – men lur mig om ikke WebNow bliver årets Webchamp 2009
Hvad der er endnu mere groteskt er, at en kommerciel licens af Umbraco, der tillader at man skifter logoet ud og gør det “til sit eget”, koster sølle 6.000 kr.
Jeg må også hellere kommentere denne blog.
Dette bygger i mine øjne på en stor og meget ærgerlig misforståelse!
Jeg kunne ALDRIG drømme om at planke noget! Jeg kunne ALDRIG drømme om at snyde nogle! Er det sket, så er det sket helt uden at det var intentionen. Hele ideen var faktisk det modsatte!
WebNow er en pakke bestående af en lang række ydelser og produkter. En af dem er umbraco. Andre er f.eks. et forbedret nyhedsbrev, en aktiv videoserver i forbindelse med en flash communikation server, et imagebank-system (Erez) og videoarkiv samt andre produkter i eet. Derudover rådgivning, design, implementering og serverhosting, videooptagelse, fotooptagelse, journalisthjælp til tekster mv.
WebNow er først lige ved at være færdigt, og salget gik i gang midt i februar. Vi har ikke solgt nogle pakker endnu, da vi kort efter gik i betalingsstandsning. Vi har testet og arbejdet med WebNow gennem lang tid, og havde allerede i september 2006 besluttet os for, at systemet skulle bygge på Umbraco. Dengang kontaktede vi netop Niels Hartvig og umbraco for at høre om den kommercielle licens. Denne blev os tilsendt med en pris, som vi derefter indregnede i vores prispolitik – med andre ord: HVIS VI SOLGTE EN WEBNOW PAKKE, så fik kunden selvfølgelig en kommerciel licens med til umbraco, samt til de to andre systemer der også er del af pakken. Den kommercielle licens indeholder netop lov til at rebrande og programmere modulerne om. Grunden til at vi ikke har igangsat kommercielle licenser endnu er, at vi ikke har solgt dem endnu. Vi har testet og var næsten klar, da en kunde snød os og vi måtte dreje nøglen om midlertidigt.
Men set med mine briller, så har vi ikke gjort noget forkert – og har vi, så er det en stor stor fejl som beklages dybt. Vi ville aldrig udnytte andres arbejde, det viser mit firmas 12-årige historie alt om. Det er slet ikke vores stil, og vi ejer selv rettigheder som vi beskytter. Umbraco (Hartvig) ville ha tjent godt på WebNow.
Misforståelsen skal nok blive rettet ud, men det smerter mig meget at blive svinet til på diverse blogs, uden at baggrunden eller dokumentationen fra bloggerne er på plads. Man dømmer mig uden dokumentation og uden at lade mig komme med mit forsvar. Rebrand er lovlig i den kommercielle licens og vi har aldrig solgt en webnow pakke, det nåede vi simpelthen ikke inden vi måtte dreje nøglen om.
I forhold til de forskellige blogs, så påstår de at vi har planket noget. Det har vi ikke, vi har forberedt et system, der skulle sælges og sælges sammen med en kommerciel licens.
Nogle skriver, at vi sælger Umbraco som vores eget. Dette er ikke korrekt. Vi sælger en pakke, der inderholder en masse forskellige ydelser, samt en udvidet og rebranded umbraco – sammen med en kommerciel licens. Det er bare ikke solgt endnu. Så vi sælger intet, det nåede vi ikke.
Nogle skriver ”vi ikke engang har skjult koden” – dette er korrekt – vi lægger nemlig slet ikke skjul på at administrationen i webnow er delvist umbraco, er lavet dygtigt af Hartvig og derfor får kunden en kommerciel licens med i købet. Derfor skjulte vi det ikke. Ydermere ville jeg havde umbraco-koderne ind i vores video, hvor det helt tydeligt fremgår. Ville jeg stjæle kunne det sikkert gøres meget nemt, men det var ikke intentionen!
Nogle skriver at WideVisions kunder kunne få systemet gratis, dette er helt forkert. WebNow indeholder mange andre funktioner, hosting på tre servere – dedikeret video og meget andet. Umbraco er administrationens kerne, editoren ligeså – men resten taler ingen om – Fordi de ikke kender det. Det er ikke fair at påstå de kan få webnow gratis. Slet ikke. Det er i hvert fald noget af en påstand, som ikke ville kunne dokumenteres.
Vi leverer netop Umbraco til mange kunder. En lang række kunder har fået en helt ren installation af Umbraco gennem de sidste mange år. Systemet er genialt og ganske enkelt det bedste CMS på markedet. Jeg har selv brugt det på mange af mine egne sider, ligesom vores programmør bruger det.
Men da vi lavede avancerede hjemmesider også, var der brug for et mere samlet produkt med video, rådgivning, tekstarbejde, fotooptagelser, videooptagelser, blue-screen og meget andet i sig. Jeg generelt netop enig i betragtningen om, at CMS ikke skal sælges! Det gør vi heller ikke. Vi synes også at tiden for længst er løbet fra CMS som tangora og lign. hvor man konstant skal opgradere moduler for at få sin vilje. Men vi har mange kunder, der shopper videosystem eet sted, imagebank et andet sted, hjemmeside et tredje sted og nyhedsbrevs-systemer et fjerde. WebNow indeholder derfor hele pakken og er beregnet til de mere krævende kunder, der ikke kun kan nøjes med umbraco som vi leverer til rigtigt mange i forvejen og er jublende glade for.
Det her er en kæmpe misforståelse, og det gør ondt at blive hængt ud i blogs for noget, der personligt og forretningsmæssigt er mig så inderligt imod.
Jeg afviser ikke, at vi kan ha lavet en fejl undervejs. En procedurefejl af en eller anden slags. Dette må jeg finde ud af sammen med Hartvig og mine IT folk. I så fald er det sket helt uden fortsæt. Men læser jeg den kommercielle licens’ betingelser, samt mailen vi dengang fik fra Hartvig, så skulle vi netop købe en kommerciel licens til de kunder, der købte systemet. Dette ville give lov til rebrand. Men da vi blev nødt til at dreje nøglen om midt i testperioden, nåede vi ikke længere i den proces. Ja vi nåede faktisk ikke at sælge en eneste pakke. Vi nåede kun at teste den hos nogle kunder, som så kunne vælge at gå tilbage til umbraco eller vælge at fortsætte med WebNow – og dermed få en kommerciel licens.
Jeg er rystende ked af denne hårdknude. Mine intentioner og mit værdisæt er helt anderledes end det, der nu kastes efter mig. Planen med den samlede WebNow pakke var netop, at Umbraco skulle ha penge ud af det også, som jeg også bad om prisen på inden vi startede med produktionen af systsmet. Det gør mig meget ked af det at blive dømt sådan.
Folk der kender mig og firmaet ved, at dette ikke er sandheden. Men det er nu kun en ringe trøst.
Fortsat god påske!
Jeppe Søe
Sagen er overdraget til advokat og i både vores og deres øjne er der juridsk ingen tvivl og sagen går nu sin gang.
Jura til trods er der muligheden for en misforståelse. Der må jeg så sige at forklaringerne ikke hænger sammen med vores viden.
Tak for kommentaren, Jeppe. Det fine ved nettet er nemlig, at man faktisk KAN komme til orde, og det er godt at se, at du tager det.
Lad os håbe, det er en misforståelse, for ingen er tjent med denne sag.
Der er en god, balanceret kommentar til sagen på dSeneste:
http://www.dseneste.dk/index.php/blogs/paaskekrisen-om-de-laante-fjer/
Jeppe Søe er så i mellemtide gået på røven med firmaet som det heder på godt dansk.
Widevision blev erklæret konkurs pr 6 marts.
Store ord store armbevægelser men mindre talendt når det kom til at køre firma
Reponze: Som der også står i min kommentar, blev vi pludselig ramt og jeg valgte derfor selv at gå i skifteretten den 5 marts og lade min virksomhed gå konkurs. Netop derfor kunne vi ikke agere på testperiodens udløb. Det har intet med talent eller armbevægelser at gøre, men skyldes en udefrakommende ulykkelig situation, baseret på personlige omstændigheder.
“03. november 2007 08:25 af Jeppe Søe (anonym)
Der er jo ingen historie???
“Jeg synes efterhånden det ligner en pressehetz. Hvis man får penge for foredrag, betaler skat af dem og smider dem på en lukket konto til fondoprettelse, så er det jo reelt det samme som at have oprettet en fond. Lovgivningen kræver blot 250.000!
Det er en omgang svinsk propaganda fra journalisternes side. Nu skal Khader åbenbart jordes! Må jeg lige minde journalisten om, at pressen skal være VAGTHUNDE – ikke bidske pittbull’s der bider sig fast i købet, uden at komme helt ind til benet – det er rystende dårlig etik, og jeg troede sådan set at nyhedsavisen havde mere pli end Se&Hør!”
Gad vide hvordan Jeppe Søe egentlig tænker fordi det er også “rystende dårlig etik” at lade som om man har lavet noget for at fremstå som den store mand “med de bedste hjerne” i staben der udvikler et suværent system. Hvorfor kan den mand dog ikke stå ved at han har snydt og fordrejet sandheden til sin egen kommercielle fordel. Det er uetisk og sandsynligvis også en overtrædelse af ophavsretten som kan straffes med fængsel, såfremt sagen er grov nok.
Endvidere tænker man at Jeppe Søe er en veltalende papfigur uden indhold og uden rygrad. Prøv at lægge mærke til retorikken om Naser Khader, det er faktisk samme stil han kører med Umbracos udvikler. På denne måde opnår han at vi skal have ondt af ham.
Endvidere så er nettet fyldt med Widevision Aps, men ifølge CVR.DK er det ikke registreret som et Aps. Så måske har han også pyntet sig med lånte fjer her. Men det kan meget vel være ris til egen røv fordi så er det jo lidt sværere at løbe fra regningen når firmaet er registreret som enkeltmandsfirma.
Et andet faktum er at Jeppe Søe sidder i flere bestyrelser og har et ansvar. Den ansvarsfølelse må drages i tvivl når man ser hvordan han åbenlyst har snydt Umbraco’s udvikler for sine licens penge. Endvidere er det ynkeligt og patetisk at han tordner frem med ord som lynchning osv – det er jo ikke ham som er den forurettede part. Han har måske ikke tjent direkte på WebNow, men der er også sekundær indtægter som kommer af at man udråber sig selv som “Danmarks udviklingshus nr 1″ og fremviser tydelig evidens på at det kan man bare.
Det er ofte udviklerens lod at blive snydt – når så endelig at der en rotte som går i fælden i den grad Jeppe Søe har gjort så er det rimeligt at udvikleren og hans slige reagerer. Jeppe burde rette sig op men det er sikkert svært når man har en rygrad som rank som en kogt medister.
Når man læser Jeppe Søe’s forsvar så kan man se at han er i en svær situation, men det er en tyvs lod at afsløringen ikke er en behagelig affære. Det er jo noget sjovere at springe rundt og vise sig frem og tale store ord, hvor Harvig har siddet og nørdet med koderne i dage og nattevis. Ja, hvis nogen er et offer her er det faktisk Hartvig, fordi først er han blevet snydt. Derefter skal han nærmest undskylde at han er faret i flint. Ingen tvivl om at Jeppe Søe har følt sig som den store mand i de bestyrelser han er med i og de kunder han har haft i sin stald. Derfor er der også fyldt godt op til randen med arrogance når han skaber følelsen af at han er offeret for en ondsindet hetz og spøjse misforståelse som vi uindviede bare ikke forstår. Vi skal jo ikke glemme at Jeppe Søe har samlet “de bedste hjerner” og muligvis selv er en af dem. I hvert fald er han betydelig smartere end Hartvig, fordi mens nørd nr 1 slider ved computeren så fører charlatan nr 1 sig frem med et glimt i øjet. Måske kunne de to blive et rigtig godt team. Hartvig kunne arbejde og tjene penge og Jeppe kunne bruge dem. Tja – det hedder vist ægteskab, men med Jeppe’s tuden sig til medlidenhed er jo tættere på et kvindfolk end det modsatte og så kunne det måske godt komme på tale. Hvis altså ikke Harvig syntes at det er urimeligt.
Taktikken her og overfor Jeppe og slige er fuldt frem i skoen, dokumenter alt og vis ingen juridisk nåde. Bevares – manden vil tude – men det er jo aldrig sjovt at være den kapitulerende part.
Derfor – etik – er et ord som Jeppe Søe bør holde sig fra i meget lang tid fordi han har absolut ingen forstand på eller fornemmelse af hvad det er.
Har valgt at være anonym fordi i forhold til Jeppe Søe behøver jeg ingen etik. Man får hvad man giver. Altså medmindre man hedder Hartvig – han fik nemlig ikke noget.
Jeg har nu fulgt Jeppe i et par år via facebook og kan kun konkludere at manden er uden nogen form for moral. Jeppe Søe arbejder konstant for at profilere sig selv i en sådan grad at han altid ordkløves med sine såkaldte facebookvenner. Det lader dog til at disse venner er ved at gennemskue ham og hans brug af facebook for egen vindings skyld.
Han har udråbt sig selv til medierådgiver for Anni Frønsby og er dermed i min verden blevet hendes nye luder. Samtidig har han søgt tilflugt hos Ruth i faderhuset. Jo, hr. Søe har fundet patten hos de stærke og HELT uskyldige kvinder. Og nu giver han dem lov til at fortælle den sande sandhed på http://www.kandetpasse.dk Fnysssss! Jeg er tosset og gal på retssamfundets vejne!