Mikkel deMib (m. fl.) leder efter to udviklere til udvikling af et nyt e-handelssystem under navnet Redpitt. Læs jobopslaget her.
Jeg ved en lille smule om projektet, fordi Mikkel har været så venlig at hive mig ind i en kreds af folk, der løbende sparrer med ham om dette projekt, og jeg glæder mig virkelig til at se det virkeliggjort.
“Det meste af applikationen er skrevet i (klassisk) ASP…”
Ugh, det lyder sgu’ ikke helt godt. Hvor mange år(tier) er det nu lige siden at MS stoppede med at supportere den teknologi?
Hvem pokker laver “udvikling af et nyt e-handelssystem” i en så gammel teknologi?
Beklager, det er ikke for at rakke nogen ned. Men der er et par advarselslamper der blinker oppe i min gamle ex-udviklerhjerne…
Jow… Jeg har det lidt sådan, at selve systemet er mere interssant end den kode, det er skrevet med, men så har jeg jo også lige afsløret, at jeg ikke selv er udvikler
Jeg mener, om systemet er lavet på gammeldags ASP, ASP.NET, PHP eller Java er jo ret liget meget for de folk, der skal bruge det.
Vi er ekstremt resultatorienterede i Redpitt på det som faktisk skaber succesfuld eHandel. Og det er det som vi for alvor mener der mangler i denne branche. Vi har ikke kunne finde et eneste system i verden der har de faciliteter indbygget, som vi leverer som standard.
Hvis man er mere interesseret i kodesprog og platform end at sælge en satans masse varer i sin butik, så er vi ikke det rigtige valg. Men er man eKøbman med fokus på mulighederne for effektiv markedsføring, salg og gensalg, så er vi det rigtige valg.
Man kan ike gøre alle tilfreds
Det kan godt være at Classic ASP er et uddøende “sprog”, men det har stadig masser af kræfter i sig ifht. mid-level systemer, som f.eks. en webshop.
Der er ingen tvivl om at .NET er fremtiden, men jeg har endnu ikke mødt en opgave som SKULLE løses i .NET.
Jeg iøvrigt netop sendt min ansøgning
Selvfølgelig er det bagved liggende sprog umiddelbart uinteressant for brugeren, men man bør som udviklingshus nok gerne gøre sig nogle tanker omkring hvor vidt man ønsker at bruge en platform der ikke har været opdateret i næsten 5 år. Og Microsoft har selv givet nogle hints i den retning i forhold til at Classic ASP har været disabled som default siden Windows Server 2003.
På samme måde bør man som udvikler også være interesseret i at sikre at ens kompetencer holdes opdateret. Det er svært hvis man kun sidder og koder Classic ASP i 2008 IMHO.
Det store problem med classic ASP er i høj grad at det var et framework der var nemt at gå til, da det var script baseret og bygget på vbscript der var (næsten for) tolerant i forhold til fejl. Det betød at det var rigtig nemt og sjovt at komme i gang på og så blive bedre over tid. Nogle af de samme forcer som php f.eks. har. Microsofts erstatning for Classic ASP er ASP.NET der stiller helt andre krav, både i forhold til evner som programmør og i forhold til at sætte sig ind i et framework der umiddelbart kræver at man afgiver megen kontrol (men som til gengæld giver utrolig meget igen hvis man sluger pillen).
Det giver en ret aparte situation fordi man lidt groft sagt pludselig står med en relativt stor gruppe af folk der er hamrende gode til at strikke en løsning sammen på Classic ASP, men som i bund og grund ikke er “rigtige” udviklere. Det er både en styrke og en svaghed for en “rigtig” udvikler der til gengæld ikke forstår nettet er ligeså slem (og til tider værre). Til gengæld efterlader det et kæmpe hul for folk som nu er vandt til Microsoft teknologi, men for hvem Microsofts afløser – ASP.NET – virker helt uoverskuelig.
Derfor kører der alt for mange Classic ASP løsninger i dag og at se en startup i 2008 basere sig på Classic ASP er ikke et rart syn. Man burde enten kaste ressourcer efter at videreuddanne sine udviklere i ASP.NET eller måske kigge på script baserede alternativer til Classic ASP som holdes opdateret – f.eks. php. Både af hensyn til sine udviklere (som enten ikke længere er ajour eller som daffer videre for at blive det), til sine kunder (som risikerer at ende med en shop baseret på en ikke supporteret platform) og derved også sin forretning.
Bare 0.02$ – pøj pøj med venturet. Lyder ellers rigtig spændende!
@Søren: Classic ASP er dog ikke usupporteret. Microsoft er generelt rigtig gode til at holde udaterede produkter supporterede og typisk varer det omkring 10 år fra et produkt tages af markedet til det ikke længere supporteres fra Microsoft.