DR citerer Urban for at skrive, at Mandag Morgen har sat et hold eksperter (heriblandt Lisbeth Klastrup, der selv skriver om det her) til at vurdere danske partiers websites.
En af hovedkonklusionerne er, at partierne ikke har fattet Internettets sociale dimension. Partierne taler for meget og lytter for lidt.
Det får mig til at tænke:
- Konklusionen er desværre ingen overraskelse. De danske partier er lysår fra deres vælgere, når det kommer til kommunikation og relationer.
- Til gengæld er det mig en overraskelse, at analysen (tilsynelandende) kun har set på partiernes websites. Selvom meget politisk kommunikation fra partier stadig går ud fra partiet, er mange politikere faktisk begyndt at have deres egen stemme. Hovedparten af de kommende folketingskandidater til det næste valg, vil have deres eget website — og mange af disse vil være weblogs. Så kan man diskutere deres evner som bloggere, men analysen overser altså et væsentligt eksempel på social brug af nettet til politisk kommunikation.
- Mandag Morgens egen forståelse for Internettets sociale dimension? Eller blot som kommunikationsredskab. Der er i hvert fald nogle muligheder at tage fat på. Hvorfor skal jeg læse om analysen hos DR, der citerer Urban, der har læst en pressemeddelese fra Mandag Morgen, der ikke engang omtaler analysen på deres site?
Andreas in his post (linked above) has a good point in that perhaps the conclusion would have been different if we had also looked at the weblogs by individual politicians. It indeed would have been interesting to look at them as well…
[read more]
Jeg tillader mig i samme åndedrag at give både dig og analysen fra Mandag Morgen ret; de politiske websites er ikke de skarpeste sider på nettet – til gengæld virker er MM ikke de bedste advokater for online formidling af stof.
Kan se at Klastrup har svaret på dit trackback – men har hun ret? Sker rekrutteringen af kommende partisoldater hovedsaglig fra de forskellige partiers hovedsites? Jeg tror (og jeg tror du tror) at den enkelte (bloggende) politiker har et langt større potentiale i rekrutteringsøjemed, end de normale kanaler. Jeg synes, der er tendenser til at den traditionelle partipolitik er ved at blive overhalet af et mere personorienteret politisk landskab. Se bare NA, der jo blev stiftet med udgangspunkt i 3 personer; de har jo ikke genopfundet den politikske dybe tallerken – bare pakket den lidt spændende ind.
Pål, du har ret i din antagelse. Jeg tror også, at individuelle politikere bliver langt mere vigtige politiske fyrtårn for vælgere og potentielle partisoldater — på godt og ondt. Tendensen ses jo også alle andre steder uden for politik. Almindelige mennesker får stemmer på nettet, medarbejdere i virksomheder får deres egne stemmer. Det bliver mere naturligt for os at relatere os til andre individer end til monolitiske partier med programmer eller virksomheder med mission statements (det er vel mest godt, come to think of it).