* Achtung! Design er under reparation! *

Slides fra foredrag om wikis

Posted: September 14th, 2007 | Author: | Filed under: Foredrag, Intranet, Wiki | 4 Comments »

Jeg holdt foredrag om Web 2.0 og wikis for it-forum midtjylland i går. Sharing is caring, så her er præsentationen.

En interessant detalje: Jeg spurgte de ca 65 deltagere, hvor mange der havde et intranet, der fungerede. Én rakte hånden op.

En anden interessant detalje: Birgitte Mouritzen fra IBM fortalte, at de bruger Confluence som wiki-system til alle deres medarbejdere globalt. Det gør vi nu også i Connecta, men vi har heller ikke vores eget system. Nå, uanset er det jo positivt at man vælger det bedste system – uanset hvad man selv har i sin produktportefølje. Da jeg arbejdede på Synkron, havde vi lange interne slagsmål, om vi kunne bruge andet end vores egne produkter til intranet. Nogle af sælgerne insisterede på, at vi “tog egen medicin”, mens vi andre var mere optagede af at finde den rigtige medicin.


Eksperter anmelder partiers websites

Posted: September 10th, 2007 | Author: | Filed under: Politik, Social Media, Webkommunikation, Weblogs | 3 Comments »

DR citerer Urban for at skrive, at Mandag Morgen har sat et hold eksperter (heriblandt Lisbeth Klastrup, der selv skriver om det her) til at vurdere danske partiers websites.

En af hovedkonklusionerne er, at partierne ikke har fattet Internettets sociale dimension. Partierne taler for meget og lytter for lidt.

Det får mig til at tænke:

  • Konklusionen er desværre ingen overraskelse. De danske partier er lysår fra deres vælgere, når det kommer til kommunikation og relationer.
  • Til gengæld er det mig en overraskelse, at analysen (tilsynelandende) kun har set på partiernes websites. Selvom meget politisk kommunikation fra partier stadig går ud fra partiet, er mange politikere faktisk begyndt at have deres egen stemme. Hovedparten af de kommende folketingskandidater til det næste valg, vil have deres eget website — og mange af disse vil være weblogs. Så kan man diskutere deres evner som bloggere, men analysen overser altså et væsentligt eksempel på social brug af nettet til politisk kommunikation.
  • Mandag Morgens egen forståelse for Internettets sociale dimension? Eller blot som kommunikationsredskab. Der er i hvert fald nogle muligheder at tage fat på. Hvorfor skal jeg læse om analysen hos DR, der citerer Urban, der har læst en pressemeddelese fra Mandag Morgen, der ikke engang omtaler analysen på deres site?