* Achtung! Design er under reparation! *

Chris MacDonald leder efter hjælp

Posted: July 13th, 2007 | Author: | Filed under: Kunder, Webkommunikation | No Comments »

Jeg hjælper fitness-chefen Chris MacDonald med hans webkommunikation, og han har et helt nyt site på vej. Han har også meget større ambitioner med webkommunikation, end man skulle tro, når man kigger på hans eksisterende site.

Altså: Chris leder efter en person, der kan drive hans nye site. Stillingen indebærer arbejde et par dage om ugen – tilrettelægges fleksibelt. Der skal formidles på dansk og engelsk og holdes snor i flere bidragydere. Profilen er nok en skrivende radaktør med god forståelse for web-mediet.

Anyone? Send mig en mail: andreas.joh@nnsen.dk.


Kundestyret produktudvikling hos Dell

Posted: July 10th, 2007 | Author: | Filed under: Markedsføring, Social Media, Social Software | No Comments »

Version2 skriver, at Dell er på vej til at levere maskiner med styresystemet Ubuntu (i modsætning til Windows, naturligvis) i Europa nu. Det er naturligvis interessant, men baggrunden for det er langt mere interessant.

Dell har i et stykke tid haft et site til at samle ideer fra kunder – Dell Ideastorm – og nu ser vi simpelthen resultatet af, at virksomheden åbner for, at kunderne kan bidrage til produktudviklingen. Det er skønt at se, at den slags kollektiv mobilisering har resultater.


Bøtter er tilbage

Posted: July 9th, 2007 | Author: | Filed under: Blogging | No Comments »

http://heutedenkenmorgenfertig.com/


Når brugere anbefaler produktet (og Pixmania snyder)

Posted: July 7th, 2007 | Author: | Filed under: Markedsføring | 33 Comments »

Flere og flere webshops bruger brugernes eller kundernes anbefalinger til at sælge produkterne. Stoler du på anmeldelserne?

Jeg har altid haft en smule skepsis men generelt haft den indstilling, at butikken er nødt til at spille ærligt, fordi afsløring af fusk med anmeldelserne vil bringe butikken i miskredit.

Forleden testede jeg men egen indstilling af på Pixmania, der er en af Europas største webshops, når det kommer til elektronik og andre livsnødvendige artikler.

I april oprettede anmeldte jeg det samme produkt med en negativ vurdering og en positiv vurdering. Jeg gjorde det med to forskellige profiler. Begge anmeldelser var fuldstændig saglige og levede op til Pixmanias retningsliner for anmeldelser. Den ene anmeldelse gav vurderingen 2, hvor den anden gav 9, hvilket er henholdsvis den næstlaveste og næsthøjeste karakter.

I dag viser Pixmania kun den positive vurdering og har bortcensureret den negative.

Når jeg kigger nærmere på Pixmania kundeanmeldelser er der to ting, der er slående. Dels er der rigtigt få anmeldte produkter, og disse har selv få anmeldelser. Og dels er der meget få negative anmeldelser. Endelig er der noget sært ved de negative anmeldelser. Se fx denne oversigt over trådløst netværk. To produkter skiller sig ud ved at have lidt ringe vurderinger. På listen har det ene 3 af 10 og det andet 4 af 10. De har begge to vurderinger. Men når man ser produkterne enkeltvis, ser det pludselig anderledes ud, som du nok har opdaget. Produktet med karakteren 4 på listen har nu 7 (og kun én vurdering), mens produktet med karakteren 3 på listen slet ikke er vurderet.

Det samme sker i andre produktkategorier fx mobiltelefoner, DVD-optagere og TV.

Der er ingen tvivl: Pixmania sorterer systematisk dårlige vurderinger ud (de er bare ikke så effektive til at gøre det i listevisning som ved produktvisning).

Brug af brugeres og kunders vurdering til at sælge produkter er generelt godt, fordi det giver en troværdighed, man som sælger eller producent ikke på samme måde kan have. Men når det viser sig, at kunderne ikke kan have tillid til andre brugeres vurderinger, så falder manøvren til jorden med et brag. I den gamle verden var det langt nemmere for virksomheder “snyde”, for selvom man blev fanget i det, ville historien sjældent sprede sig meget. Det er anderledes i dag, og derfor kan det sjældent betale sig at spille går-den-så-går-den-spillet.

Tilføjelse: Pixmania er tidligere beskyldt for at bestikke kunder til at fjerne negative anmeldelser.